GALLERIES
        GO BACK
        TO MENU

        Helt uforudset skulle vi en tur til Milano sidst i februar – turen fik vi af en glad giver, som vi er meget taknemmelige for – for vi kan jo slet ikke få nok af Bella Italia …

        Afsted mod syd

        Eftersom vi ikke selv skulle punge ud for denne mini-ferie, måtte Alfa’en bliver derhjemme i kolde DK og torsdag morgen gik turen derfor mod Billund Airport, hvor vi skulle med Lufthansa til Malpensa med et kort stop/flyskifte i Frankfurt.

        Vi ankom til Malpensa lufthavnen omkring 14:30, hvor vi sprang på toget mod Milano. Malpensa ligger forholdsvis langt fra Milano og næsten i Piemonte. Men en hurtig tur med tog og metro var vi på Piazza del Duomo midt i Milano omkring 16:30. Vores 4-stjernede hotel; Grand Hotel Plaza ligger 100 meter fra Domkirken – mere central kan det næsten ikke blive ….

        Efter lidt småindkøb fandt vi en lille hyggelig restaurant, ja vi blev faktisk sjanghaj’et ude på gaden – i L’Italia er tjenerne meget progressive ….

        Inge fik en Mixed Grill med råstegte grønsager til, mens jeg sprang på deres Piatto del Dorganier – en T-bone steak, man er vel kødæder …

        Vi sluttede naturligvis af med en Cappuccino til Inge, mens jeg snuppede en Espresso.

        Se billeder fra turen

        0 COMMENTS

        Læg en kommentar

        Din email bliver ikke publiceret. Krævede felter er markeret med *