Rejser

Chiusdino – Val d’Orcia

Cappella di Vitaleta

170411-064145-0064Som fotograf er der nogle bestemte hotspots man bare skal se og fotografere inden man skal herfra og Val d’Orcia er et af dem. Det er bare lidt sjovt at det først er på vores tredje tur til Toscana at vi fik tid til at komme forbi denne ikoniske dal midt i hjertet af Toscana. Måske er det noget om at tredje gang er lykkens gang 🙂

Val d’Orcia er en billedskøn dal, som strækker sig fra Sienas sydlige bakker i nord til Monte Amiata i syd og fra Montalcino i vest til Montepulciano i øst. Alle de kendte billeder fra Toscanas bløde bakker er taget i Val d’Orcia og man mærker med det samme; her stinker der af penge. Her er der ikke noget der ligger og flyder, som man ser andre steder i Italien og alle marker er dyrket. Dog mest som landbrugsjord og knapt så meget vin, som man skulle tro.

 

Skal man tage gode billeder i Italien skal det gøres fra morgenstunden, eller ”at first light” som vi siger. Dette skyldes at der i Italien meget ofte kommer en varmedis henover landskabet og billederne bliver derfor nemt lidt matte i look’et. Derfor er det godt med planlægning, for det kan være svært at finde de gode steder i halvmørke. Så vi lavede lige en scouting tur sammen med Inge og Enzo, hvor vi valgte at fokusere på strækningen fra Montalcino, over San Quirico d’Orcia og Pienza for at ende i Montichello. Jeg havde selvfølgelig google, hvor det fedeste locations var og det er på denne rute. Specielt stykket fra San Quirico d’ Orcia til Pienza er helt fantastisk.

170411-065624-0073

På det her tidspunkt af året står solen op kl. 6:30 i Toscana, så den følgende dag stod jeg op kl. 4:30 og kørte de ca. 90 km i mørke. Ja, 90km tager altså halvanden time på bjergveje 🙂 Første stop var lige udenfor San Quirico d’Orcia, hvor jeg ville tage mit solopgangsbillede. Grejet på ryggen og mig ud på marken for at være klar. Her i tusmørket ser man så at man ikke er alene og 5 andre fotografer jævnt fordelt udover marken var åbenbart også stået tidligt op. Det er squ’ lidt sjovt.

Da jeg kom tilbage til bilen ser jeg at mine italienske Dolomite sko var blevet til plateau-sko, hvor den toscanske lerjord lige havde lagt en centimeter eller to til højden. Så et par gummirøjsere havde nok været på sin plads 🙂

170411-083522-0114

Alt i var det en kæmpe oplevelse, som fotograf at fotografere smukke Val d’Orcia, også selvom man skulle tidligt op. Billederne bliver bare 10 gange bedre om morgenen 🙂

170411-074447-0099

Chiusdino – Tirisondola & Il Americano

DCIM100MEDIADJI_0040.JPG

Tirisondola er et specielt sted. Højt oppe på en bjerg/bakketop ligger et par sammenbyggede landhuse i den velkendte Toscanske rustikke stil, som vi danskere er vilde med. Supercharmerende.

Vi ankom til stedet efter delvis kyndig vejledning fra baren i Chiusdino. Hjemmefra har vi undersøgt alt muligt om stedet, herunder at den har en tysk hjemmeside og er ejet af Thomas Leipsner. Så da vi ankom lagde vi naturligvis ud med mit sparsomme tysk (som  rækker til bestilling af fadøl og mad på BurgerKing). Thomas kunne dog hurtig mærke at vi ikke er så hjemmevant i tysk, så han slog over i engelsk. Det viser sig så at han er amerikaner, som har boet i tyskland i en årrække og for 34 år siden har købt stedet her i de toscanske bakker.

170410-161823-0041

Da Thomas købte stedet i 1983 har det været forladt i omkring 30 år og var beboet af rotter og skorpioner, uden tag, strøm og andre bekvemmeligheder. Med mere end 30 års hårdt arbejde har Thomas skabt en perle med hygge, ro, ægte italiensk stemning og med en formiddabel udsigt. Et sted vi varmt kan anbefale, hvis men er til hygge, det simple liv og ikke er særlig servicekrævende på sin ferie. Vi skal i hvert fald helt sikkert tilbage til Tirisondola igen 🙂

170410-162116-0044

Thomas har en uddannelse indenfor ægyptisk arkæologi og er meget kunstinteresseret, hvilket har resulteret i at han også har lavet et museum på Tirisondola med gamle toscanske relieffer og platter, ligesom han også har lavet et keramisk studio, hvor der i samarbejde med flere universiteter i USA og Tyskland afholdes forskellige workshops, både her og på det nært liggende San Galgano kloster. Læs mere om dette på Tuscan Art Centers hjemmeside.

Så denne uge sammen med Thomas har været meget berigende og noget man ikke kan købe i turistkatalogerne 🙂

170412-072705-0144

170412-072358-0140

Chiusdino – Il Viaggio

170410-161647-0037

Selvom bloggen har lagt i dvale de seneste år, så kribler det lidt i fingrene hver gang vi drager sydpå til Il Bel Paese, og denne gang er ingen undtagelse.
2017 udgaven af den/de årlige rejse(r) er dog lidt speciel på flere fronter:

  • Vi drager afsted i påsken, da Enzo skal med – 25 grader er trods alt bedre end 38 grader for bjørnen
  • Det er også første tur i 22 år uden vores søn Jonathan. Han har netop fået læreplads som godschauffør og ville hellere tjene en masse ekstra penge i påsken, fremfor at sidde lårene af de gamle i Toscana. Spændende hvordan det kommer til at gå … Heldigvis er Enzo med til at holde styr på tropperne 🙂

Turen foregår naturlig per bil – jeg er jo opvokset i en campingfamilie og med en bilgal far – arven er vist intakt 🙂
Vores ferier går sjældent til turistfælder og vi ynder at leje ferielejligheder direkte af italienske familier eller udlændinge med feriehuse i Italien. De seneste år har vi brugt Home Away, som minder lidt om AirBnB. Vi er ikke blevet snydt endnu og kan klart anbefale servicen.

Det er næsten altid Inge som finder de fede steder og denne gang blev vi forelsket i denne pergola – resten var sådan set lige meget – bare det at sidde her og slappe af.

170410-161433-0032

Stedet blev fluks booket i 8 dage til sølle €746. Det er en okay pris, men kræver naturligvis at man er til det simple liv i en rustik bolig (læs: supercharmerende) med næsten ingen service. Men det er den måde vi kan li’ det – væk fra alle turistfælderne og tæt på de rigtige italienere ….

Turen derned gik ganske fint og de 1950 km blev delt op i 2 stints med en overnatning på Hotel Kappellenberg i Würzburg, booket via booking.com. Faktisk også ret billigt: €120 for to voksne, en hund og morgenmad. Et superlækkert sted og tæt på motorvejen.
Fra Würzburg gik turen over San Bernadino passet på vanlig vis og vi mødte ingen kø what so ever. Nogle gange er man bare heldig. Efter Siena kom vi forbi Poggibonsi, hvor vi provianterede i COOP, som vi kendte fra vores tur til Belforte. Et madmekka uden lige, i hvert fald på disse kanter udenfor de større byer.
Det sidste stræk på godt 40km blev indledt med at GPS’en ikke kendte til adressen, men pyt jeg havde et fingerpej om hvor det var. Det havde jeg så ikke, men vi kørte da bare ind til den lokale bar i bjergbyen Chiusdino for spørge om vej. Nordeuropæisk må lyse ud af os for de første lokale glose var ”Solo italiano” 🙂 Det er dog yderst flinke flok her i Chiusdino og med lidt italienske gloser gik det ganske fint og vi kom på rette vej og ankom til Tirisondola kort efter.

 

170410-161344-0030

Det var faktisk lidt sjovt med det sidste stykke. Der var flere og flere ting på vejen, som virkede bekendt. Det viser sig faktisk at Belforte, som vi besøgte i 2015 kun ligger 10-20km nordpå og man kan faktisk se Belforte i klart vejr fra Chiusdino og Tirisondola. Der er jo ingen grund til at gå over åen efter vand ….

 

Nostre Giro – EXPO Milano 2015

150716-ferie-i-italien-1946

150716-ferie-i-italien-1951Den egentlige grund til at komme til Milano igen i år, ud over naturligvis at vi ikke vil misse at besøge den skønne Charlotte når vi er i Italien, så var det naturligvis at besøge verdensudstillingen EXPO Milano 2015.

EXPO Milano 2015 er en verdensudstilling, som denne gang har temaet ”Mad til planeten – Energi til livet”. Charlotte har allerede skrevet en masse om EXPO på italiamo.dk, og da vi alligevel skulle til Italien igen i år ville vi naturligvis lægge turen forbi Milano. Fruen er jo også ret interesseret i madlavning, så hvorfor ikke ?

Onsdag havde vi aftalt med Charlotte at kickstarte EXPO med en lille aftentur derud inden vi brugte hele torsdagen derude på egen hånd. En aftenbillet koster kun €5 og gælder fra kl. 19 til 23. Fordelen ved et aftenbesøg er bl.a. at varmen over Milano hurtig klinger af, man kan spise aftensmad derude, samt at man kan opleve det flotte lysshow de laver til livstræet hver aften.

150716-ferie-i-italien-1960

Sammen med Charlotte fik vi en supergod introduktion til EXPO og da vi er ret ekset med EATALY valgte vi at spise aftensmad på EATALY’s kæmpestore pavillon, som er inddelt med restauranter i italiens mange regioner. Vi valgte at springe på mad fra Calibria, mest fordi så langt sydpå har Alfa’en aldrig været og fordi at Melanzane alla Parmigiana er meget udbredt i Calabria, som jo også er vores hofret.
Menuen endte med Pasta med ansjoser, Sværdfisk, Fritto misto al mare, og selvfølgelig Melanzana alle Parmigiana. Naturligvis med en supergod Dolcetto til. I ved den der hemmelige vin fra Piemonte, som Inge er helt tosset med 🙂

150716-ferie-i-italien-1963

Efter maden var det blevet mørkt (man spiser jo sent i L’Italia) og efter lidt Passeggiata rundt blandt EXPO’s mange superflotte pavilloner skulle vi naturligvis også lige runde af ved det store lysshow. Lysshowet er ved det store springvand i forbindelse med livstræet. I dagslys er Livtræet (en kæmpestor skulptur) faktisk lidt grimt, men jeg skal love for at det komme til sin ret, når mørket sænker over EXPO. Jeg har aldrig oplevet noget lignende og selv Jonathan stod med åben mund og polypper. Måske fordi, at han i weekenderne giver den som LightJockey i Danmarks største mobildiskotek; LargerThanLife.

150716-ferie-i-italien-1985

Igen en superfed aften med vores dejlige Charlotte 🙂

Dagen efter traskede vi igen ud på EXPO for at på egen hånd at gå i dybden med EXPO. En dagsbillet koster €34, hvis man køber den dagen før. Vi kom kl. 11 og startede med at se nogle ting sammen, men fandt hurtig ud af, at jeg var mest interesseret i at fotografere de smukke pavilloner, mens Inge gerne ville gå i dybden med de mange tilbud, som de enkelt lande kom med. Så efter frokosten valgte vi at gå hver til sit og dyrke det vi hver isæt havde lyst til. Det skal der jo også være plads til.
Senere mødtes vi igen og så de italienske pavilloner sammen, inden vi havde fået nok af varmen. Og varmen er altså en dræber på EXPO. Så har man flere dage til rådighed, vil jeg klart anbefale at tage derud om aftenen, hvor solen ikke har meget magt og dermed får man også muligheden for at opleve den smukke udstilling når mørket sænker sig over EXPO. Utroligt smukt.

150717-ferie-i-italien-2000

Nu skal det jo ikke være lovprisning det hele. En ting jeg ikke forstår er, at vi lever i et af verdens rigeste samfund og hungrer samtidig efter udenlandske investeringer og samhandel, men samtidig er Danmark IKKE repræsenteret på EXPO ? Jamen hvis der er noget vi går op i herhjemme er det jo bæredygtighed og miljø, ligesom vi også går meget op i sund mad. Hvorfor F….. er vi så ikke med på EXPO, når fattige lande som Nepal, Øst Timor, og andre nærmest U-lande er med. Det kunne have være et enestående udstillingsvindue til hele verdenen og med mulighed for at øge samhandel med den øvrige verden. Vågn op Danmark, den der yder – nyder. Det kommer altså ikke af sig selv ….

150717-ferie-i-italien-1999

Så fik jeg luft og vil blot slutte med at nævne: EXPO er en fantastisk verdensudstilling og kig nu forbi, hvis I er i nærheden af Milano henover sommeren og det tidligere efterår. EXPO lukker først med udgang af oktober.

Nostre Giro – Autolavaggio

150717-ferie-i-italien-43

Ja det kan jo virke lidt simpelt. La Macchina Bellissima trænger naturligvis til en bilvask efter små 3000 km. Der var godt nok en bilvask i Toscana, men den missede vi i farten, da vi skulle rykke os til Torino, men sjovt nok blev det først dagen inden vi skulle på Alfa Romeo museum. For man kan sgu’ da ikke komme anstigende i en møgbeskidt Alfa Romeo til udflugtsmål Numero Uno for alverdens Alfister ?

150717-ferie-i-italien-2016Jonathan er min HAG’er i Italien (Human Assisted GPS) og han fandt hurtigt et Autolavaggio kun 1.5 km fra vores lejlighed. Afsted vi kørte og fandt frem til at lille bitte sted men 5-6 energiske italienere i fuld sving. Si, I har gætte rigtigt, knægten fandt et fuld service Autolavaggio, hvor man får vasket bilen og pudset, støvsuget, m.m. Jo den fik hele armen og der var 3 små italienere i gang på samme tid.

Det mest imponerende er jo, at det hele kostede €15. Cirka det det samme, som det koster at smide sin øse i en vaskehal i Danmark, vel og mærke uden personlig pleje og støvsugning. Hvorfor har vi ikke den slags i Danmark.

150717-ferie-i-italien-17

Anyway bilen blev meget ren og vi fik en oplevelse ud over det sædvanlige. Aldrig mere køre rundt i en møjbeskidt Alfa i Italien …

 

 

Side 1 af 1212345...10...Last