Chiusdino – Il Viaggio

170410-161647-0037

Selvom bloggen har lagt i dvale de seneste år, så kribler det lidt i fingrene hver gang vi drager sydpå til Il Bel Paese, og denne gang er ingen undtagelse.
2017 udgaven af den/de årlige rejse(r) er dog lidt speciel på flere fronter:

  • Vi drager afsted i påsken, da Enzo skal med – 25 grader er trods alt bedre end 38 grader for bjørnen
  • Det er også første tur i 22 år uden vores søn Jonathan. Han har netop fået læreplads som godschauffør og ville hellere tjene en masse ekstra penge i påsken, fremfor at sidde lårene af de gamle i Toscana. Spændende hvordan det kommer til at gå … Heldigvis er Enzo med til at holde styr på tropperne 🙂

Turen foregår naturlig per bil – jeg er jo opvokset i en campingfamilie og med en bilgal far – arven er vist intakt 🙂
Vores ferier går sjældent til turistfælder og vi ynder at leje ferielejligheder direkte af italienske familier eller udlændinge med feriehuse i Italien. De seneste år har vi brugt Home Away, som minder lidt om AirBnB. Vi er ikke blevet snydt endnu og kan klart anbefale servicen.

Det er næsten altid Inge som finder de fede steder og denne gang blev vi forelsket i denne pergola – resten var sådan set lige meget – bare det at sidde her og slappe af.

170410-161433-0032

Stedet blev fluks booket i 8 dage til sølle €746. Det er en okay pris, men kræver naturligvis at man er til det simple liv i en rustik bolig (læs: supercharmerende) med næsten ingen service. Men det er den måde vi kan li’ det – væk fra alle turistfælderne og tæt på de rigtige italienere ….

Turen derned gik ganske fint og de 1950 km blev delt op i 2 stints med en overnatning på Hotel Kappellenberg i Würzburg, booket via booking.com. Faktisk også ret billigt: €120 for to voksne, en hund og morgenmad. Et superlækkert sted og tæt på motorvejen.
Fra Würzburg gik turen over San Bernadino passet på vanlig vis og vi mødte ingen kø what so ever. Nogle gange er man bare heldig. Efter Siena kom vi forbi Poggibonsi, hvor vi provianterede i COOP, som vi kendte fra vores tur til Belforte. Et madmekka uden lige, i hvert fald på disse kanter udenfor de større byer.
Det sidste stræk på godt 40km blev indledt med at GPS’en ikke kendte til adressen, men pyt jeg havde et fingerpej om hvor det var. Det havde jeg så ikke, men vi kørte da bare ind til den lokale bar i bjergbyen Chiusdino for spørge om vej. Nordeuropæisk må lyse ud af os for de første lokale glose var ”Solo italiano” 🙂 Det er dog yderst flinke flok her i Chiusdino og med lidt italienske gloser gik det ganske fint og vi kom på rette vej og ankom til Tirisondola kort efter.

 

170410-161344-0030

Det var faktisk lidt sjovt med det sidste stykke. Der var flere og flere ting på vejen, som virkede bekendt. Det viser sig faktisk at Belforte, som vi besøgte i 2015 kun ligger 10-20km nordpå og man kan faktisk se Belforte i klart vejr fra Chiusdino og Tirisondola. Der er jo ingen grund til at gå over åen efter vand ….