Chiusdino – Tirisondola & Il Americano

DCIM100MEDIADJI_0040.JPG

Tirisondola er et specielt sted. Højt oppe på en bjerg/bakketop ligger et par sammenbyggede landhuse i den velkendte Toscanske rustikke stil, som vi danskere er vilde med. Supercharmerende.

Vi ankom til stedet efter delvis kyndig vejledning fra baren i Chiusdino. Hjemmefra har vi undersøgt alt muligt om stedet, herunder at den har en tysk hjemmeside og er ejet af Thomas Leipsner. Så da vi ankom lagde vi naturligvis ud med mit sparsomme tysk (som  rækker til bestilling af fadøl og mad på BurgerKing). Thomas kunne dog hurtig mærke at vi ikke er så hjemmevant i tysk, så han slog over i engelsk. Det viser sig så at han er amerikaner, som har boet i tyskland i en årrække og for 34 år siden har købt stedet her i de toscanske bakker.

170410-161823-0041

Da Thomas købte stedet i 1983 har det været forladt i omkring 30 år og var beboet af rotter og skorpioner, uden tag, strøm og andre bekvemmeligheder. Med mere end 30 års hårdt arbejde har Thomas skabt en perle med hygge, ro, ægte italiensk stemning og med en formiddabel udsigt. Et sted vi varmt kan anbefale, hvis men er til hygge, det simple liv og ikke er særlig servicekrævende på sin ferie. Vi skal i hvert fald helt sikkert tilbage til Tirisondola igen 🙂

170410-162116-0044

Thomas har en uddannelse indenfor ægyptisk arkæologi og er meget kunstinteresseret, hvilket har resulteret i at han også har lavet et museum på Tirisondola med gamle toscanske relieffer og platter, ligesom han også har lavet et keramisk studio, hvor der i samarbejde med flere universiteter i USA og Tyskland afholdes forskellige workshops, både her og på det nært liggende San Galgano kloster. Læs mere om dette på Tuscan Art Centers hjemmeside.

Så denne uge sammen med Thomas har været meget berigende og noget man ikke kan købe i turistkatalogerne 🙂

170412-072705-0144

170412-072358-0140