Chiusdino – Val d’Orcia

Cappella di Vitaleta

170411-064145-0064Som fotograf er der nogle bestemte hotspots man bare skal se og fotografere inden man skal herfra og Val d’Orcia er et af dem. Det er bare lidt sjovt at det først er på vores tredje tur til Toscana at vi fik tid til at komme forbi denne ikoniske dal midt i hjertet af Toscana. Måske er det noget om at tredje gang er lykkens gang 🙂

Val d’Orcia er en billedskøn dal, som strækker sig fra Sienas sydlige bakker i nord til Monte Amiata i syd og fra Montalcino i vest til Montepulciano i øst. Alle de kendte billeder fra Toscanas bløde bakker er taget i Val d’Orcia og man mærker med det samme; her stinker der af penge. Her er der ikke noget der ligger og flyder, som man ser andre steder i Italien og alle marker er dyrket. Dog mest som landbrugsjord og knapt så meget vin, som man skulle tro.

 

Skal man tage gode billeder i Italien skal det gøres fra morgenstunden, eller ”at first light” som vi siger. Dette skyldes at der i Italien meget ofte kommer en varmedis henover landskabet og billederne bliver derfor nemt lidt matte i look’et. Derfor er det godt med planlægning, for det kan være svært at finde de gode steder i halvmørke. Så vi lavede lige en scouting tur sammen med Inge og Enzo, hvor vi valgte at fokusere på strækningen fra Montalcino, over San Quirico d’Orcia og Pienza for at ende i Montichello. Jeg havde selvfølgelig google, hvor det fedeste locations var og det er på denne rute. Specielt stykket fra San Quirico d’ Orcia til Pienza er helt fantastisk.

170411-065624-0073

På det her tidspunkt af året står solen op kl. 6:30 i Toscana, så den følgende dag stod jeg op kl. 4:30 og kørte de ca. 90 km i mørke. Ja, 90km tager altså halvanden time på bjergveje 🙂 Første stop var lige udenfor San Quirico d’Orcia, hvor jeg ville tage mit solopgangsbillede. Grejet på ryggen og mig ud på marken for at være klar. Her i tusmørket ser man så at man ikke er alene og 5 andre fotografer jævnt fordelt udover marken var åbenbart også stået tidligt op. Det er squ’ lidt sjovt.

Da jeg kom tilbage til bilen ser jeg at mine italienske Dolomite sko var blevet til plateau-sko, hvor den toscanske lerjord lige havde lagt en centimeter eller to til højden. Så et par gummirøjsere havde nok været på sin plads 🙂

170411-083522-0114

Alt i var det en kæmpe oplevelse, som fotograf at fotografere smukke Val d’Orcia, også selvom man skulle tidligt op. Billederne bliver bare 10 gange bedre om morgenen 🙂

170411-074447-0099