En internet junkies redning

tim-kost

Som omtalt i de øvrige indlæg fra juli måned er vi på rundttur i vores elskede Italien og denne gang har vi booket feriesteder med WiFi, for som man siger: hvis det ikke står på Facebook, så er det jo slet ikke sket i virkeligheden 😀

Det er naturligvis gas, men det er nu vældig fedt at kunne lave blog indlæg / rejsedagbog undervejs fremfor at have et kæmpe arbejde foran os, når vi kommer hjem. Ligesom Google også er en rigtig god ven, at have med på ferien, når man skal være lidt impulsiv omkring de seværdigheder man gerne vil se undervejs.

I Belforte, vores Agriturismo i Toscana, lærte vi lidt om sporadiske (og langsomme) italienske ADSL forbindelser, men det gik naturligvis med lidt tålmodighed. 2. stop på turen er i Torino, hvor vi befinder os nu i en lækker herskabslejlighed lige på den forkerte side af floden Po, hvor Corso Vittorio Emanuelle II bliver til den knapt så pompøse Corso Fiume. Lejligheden var udstyret med et 3G internet modem, som virkede ganske fint i starten, men på anden dagen faldt hastigheden fra 3G til ingenting. Jeg tænker at den maximale download limit blev nået, da de danske internet junkies ankom til lejligheden 😀

tim-kvitteringHvad gør man så ? Ja, som i mange andre italienske forhold er min rigtig gode veninde Charlotte’s webmagasin italiamo.dk / italy.dk en uudtømmelig kilde med nyttig information og forleden var der en lille notis omkring WIND’s Tourist Mobile Pass, som er et 1-måneds mobilbredbånd abonnement. Så i morges gik vi tur nedad Corso Vittorio Emanuelle II og Via Roma med kurs mod WIND butikken her i Torino. Undervejs fandt Jonathan dog ud af, at TIM vist har bedre dækning end WIND (ja, knægten har naturligvis 3likeHome med dækning i bl.a. Italien), så vi ville lige prøve hos TIM først.

I TIM butikken mødte vi en charmenrende pige/donna og jeg startede med mit sædvanlige …. Io parlo un po’ italiano. Bella Donna kunne kvittere med en Io non parlo inglese / parlo un po’ inglese. Men hvor der er vilje er der vej. Via en kombi af italiensk og engelsk fra begge sider fandt vi frem til at TIM skam havde et mobilt bredbånd på taletidskort maner. Det var egentlig et 3-måneders abonnement, men hvis vi betalte for SIM kortet (€10), så kunne vi nøjes med en enkelt måned. Selve abonnementet kostede €19, så samlet slap vi med €29 for 20GB data på 4G netværket. Mille Grazie siger jeg bare 🙂

Hjemme i lejligheden blev SIM kortet smækket i min iPad og Personal Hotspot aktiveret, så Famiglia Tollestrupe’s mange enheder kunne komme på nettet igen 🙂

Morale: Til den pris er det sgu’ slut med at bøvle med netforbindelser igen og ligenu overvejer jeg kraftigt at få et fast italiensk mobilnummer med 4G dækning på, som jeg bare kan switche over på, når vi kører ind i Italien i fremtiden …