GO BACK
        TO MENU

        I går var vi lige en smut i Århus for at besøge messen Little Italy i Ridehuset lige ved siden af Århus Musikhus. Selvom navnet Little Italy vækker associationer til en amerikansk gangsterfilm, så er der faktisk tale om en messe omkring alt det skønne fra Il bel paese ….

        CagliariMessen er fra fredag d. 22. marts til i dag søndag d. 24. marts, så for de hurtige kan det stadig nåes. Det er ihvertfald klart anbefalelsesværdigt og vi havde en skøn formiddag i det flotte Ridehus. Vi ankom kl. 10:30 og kørte igen kl. 13:30, efter vi flere gange havde været forbi alle standene med alt fra vin, delikatesser, italiensk design, biler, skjorter, rejser, m.m.

        Vi fik bl.a. en god snak med Alessandro Azzalin, som har startet en distributør virksomhed, hvor han har agenturet for Cagliari kaffe. Vi fik naturligvis en dejlig rund espresso, mens Alessandro forklarede at andelen af Robusta i kaffen gør den mindre bitter. Sjovt, jeg har altid troet det var omvendt …

        7camicieEn anden aha oplevelse fik vi hos 7camicie, som er en stor kendt tøjkæde i Italien, som vi har set flere gange dernede. Sørme om ikke de har etableret forretninger i Danmark, en i Guldsmedegade i Århus og en i Slotsgade i Odense. Det er nogle superfede skjorter med mange flere detaljer end vi ser på normale herreskjorter i Danmark. Med fare for at efterfølgende blive kaldt for en charlatan, skal jeg helt sikkert forbi 7camicie i GUldsmedegade og måske flash’e kreditkortet lidt 😉

        Helt fra Emilia Romagna

        Eurosama, den italienske købmand i Hinnerup havde fløjet en af deres producenter ind fra støvlelandet: Grossetti Salumi fra Emilia Romagna, som havde nogle vidunderlige pølser med. Specielt deres Coppa Piacentina DOP og den bløde Saleme Piacentino DOP smagte rigtig godt. Nå ja, de røg sørme også lige i tasken ….

        Så alt i alt en superfed oplevelse på sådan en råkold dansk vinter-lørdag, hvor der burde være forår 😉

        0 COMMENTS

        Læg en kommentar

        Din email bliver ikke publiceret. Krævede felter er markeret med *