GO BACK
        TO MENU

        Efter en lang arbejdsuge på hotel og besøg på restauranter af svingende kvalitet, er det nu rart at at være tilbage i sit køkken. Jeg landede fredag aften ved halv otte tiden, hvor fruen og knægten allerede var smuttet til hver sin fest, så det blev til en hurtig omgang single-mad.

        Ikke noget med en Pizza TO GO eller noget andet halvfabrikata fra supermarkedet. Næ, det blev skam til en rosmarin stegt entrecote med hjemmelavet fettucchini con pesto genovese og ovnstegte San Marzano tomater. Det behøver jo ikke være kedeligt bare fordi man er alene …

        Maden tog kun en time at lave, når man bare klarer opgaverne i den rigtige rækkefølge. Først æltede jeg pastadejen, så den kunne hvile, mens jeg hentede en stor håndfuld basilikum-blade i drivhuset og lavede en omgang pesto genovese i blenderen.

        Herefter skulle San Marzano tomaterne i ovnen. De blev flækket på langs, lagt i et lille fad med lidt olivenolie og drysset godt med groft salt. De fik ca. halv time i ovenen ved 160 grader, men kunne sagtens klare mere alt efter hvordan man ønskerne dem. Når de har 15 minutter igen drysser jeg nogle blade over fra en frisk rosmarin-kvist.

        Entrecoten gjorde jeg ikke så meget ved ud over at stege den på grillpanden. Jeg steger den uden fedtstof, da den først får 30 sek på højkant med fedtkanten nedad, som giver en rigtig god smag. Herefter et par minutter på hver side med et par friske kviste rosmarin fra køkkenhaven.

        I mellemtiden havde jeg rullet pastadejen på vores pastamaskine og kogt fettucchini’en i masser af vand. Pasta’en blev vendt i pesto’en inden servering.

        Alt i alt en super lækker ret, som ikke tog særlig lang tid at lave, når man kan nyde et lækkert glas Vino Rosso di Veneto til arbejdet 😉

        2 COMMENTS

        Mums hvor ser det bare super lækkert ud Anders. 🙂

        Det var det også, Cat. Specielt tomaterne 😉

        Læg en kommentar

        Din email bliver ikke publiceret. Krævede felter er markeret med *