Giro d’Italia

Autostrada i Trentino

rutenI dag har jeg været en smut forbi Alfa doktoren over dem alle; Morten Juel, så nu er min ene kærlighed fit for fight til årets Giro d’Italia. Resten af mine kære er også klar – Jonathan glæder sig helt vildt (tænk at vores voksne knægt stadig gider de to gamle) og mia moglie bella har pakket strikketøjet, så vi er klar.

I året Giro d’Italia kommer vi forbi Siena og Firenze, hvor vi bl.a. skal mødes med Inge gamle kollega, som nyder seniortilværelsen under varme himmelstrøg. Derefter kommer vi en smut til Torino og oplever lidt storbymiljø og forhåbentlig får vi også tid til en snak med min gode ven; Paolo Ramella, inden vi slutter rundturen af i Milano. Vi kan jo ikke tage til støvlelandet uden af mødes med vores superdejlige veninde og et livsstykke uden lige; Charlotte Sylvestersen, hvor vi også lige skal have presset et EXPO besøg ind og naturligvis også skal forbi det nye Alfa museum i Arese.

Det bliver helt sikkert en superfed rundtur i vores elskede L’Italia og vi skal nok holde jer opdateret her på blog’en – et af kravene fra vores post-teenager er jo: Der skal være WiFi 😉

Ci vediamo a tutti !