Bag om Viva Italia

Historien om Viva Italia startede i juli 2006, hvor vi var på ferie i Rimini – et rigtig turistområde. Udover at besøge alle must-see attraktionerne blev vi forelsket i den italienske mentalitet, det italienske sprog og de lækre råvarer i det nærtliggende storcenter, hvor vi kunne gå i al ubemærkethed og lytte til det vidunderlige sprog.

Langsomt voksede en passion for støvlelandet inden i os og i 2008 blev det mere håndgribeligt gennem vores sprogkurser i Italien på HF og opstarten af bloggen Viva Italia. Siden har det udviklet sig til at vi selv laver vores egen pasta og pesto, spiser overvejnde italiensk og vi kunne ikke drømme om at købe andet end italiensk vin. Ja, selv hunden er opkaldt efter den skønne by Alba i Piemonte og trods alle advarsler om dårlig mekanik kører vi såmen også i Alfa 159. Den italienske syge har vist fået overtaget ….

Med bloggen vil vi gerne udbrede vores passion til andre ligesindede gennem spændende artikler om italiensk inspireret mad, italiensk kurtur og ikke mindst vores rejsebeskrivelser fra vores oplevelser i støvlelandet.

God læselyst og kommentér gerne lystigt på vores blogindlæg – dialog er at foretrække frem for en-vejs kommunikation ….