La Bottega

151114-144800-5342

I dag havde jeg ikke så mange fotoopgaver, så det var endelig muligt at slå et lille smut forbi det seneste skud på Liberati-stammen: La Bottega.

151114-144238-5339La Bottega er en ny cafe og delikatessebutik på C.W.Obels Plads i Aalborg, som drives af Lida og Carlo Liberati der i forvejen også driver La Locanda, nok Aalborgs mest autentiske italienske restaurant.
Egentlig skulle vi bare se stedet og sige tillykke til Lida og Carlo, men hvorfor ikke snuppe en lækker frokost når man alligevel er kommet afsted 🙂 Inge fik en pålægstallerken med mange forskellige skinker og salami, mens Jonathan og jeg sprang på La Pasta di oggi – hjemmelavet Papardelle i flødesauce med Karl Johan svampe og salsiccia. Sammen med et lækkert glas rødvin fra Trentino smagte det intet mindre end fantastisk 🙂

151114-144122-5337

151114-153829-5349Efter frokosten og en enkelt espresso skulle vi naturligvis også handle lidt ind til weekenden i delikatesse afdelingen, hvor man kan købe brød bagt i La Bottegas stenovn, alverdens skinke og pølser, frisk kød og salsiccia pølser, samt ost og alverdens andre italienske specialiteter.
Vi købte et brød til aftensmaden, semi-dry tomater og naturligvis nogle salsiccia pølser. Nu er det spændende om de er lige så fantastiske, som dem vi altid får når vi er i Italien.

La Bottega er et kæmpe hit, og en cafe vi helt sikkert vil nye de næste mange gange, når vi er på strøgtur i Aalborg. Helt klart et besøg værd. La Bottega er stadig så ny at deres hjemmeside ikke helt er kommet op og køre, mens deres Facebook side er skam klar, hvor man kan læse mere om denne skønne cafe i hjertet af Aalborg 🙂