Markedsdag på Isola San Giulio

Isola San Giulio

Onsdag formiddag skulle vi til Isola San Giulio midt i Lago d’Orta, da der skulle være marked på øen. Vi sprang på rutebåden kl 10 og efter to stop landede vi på øen. Isola San Giulio er vist en kloster-ø. Der var i hvert fald skilte med “Silenzio” overalt, et stort kloster midt på øen og stort set ingen butikker eller restauranter. Og heller ikke noget marked.

Der er åbenbart ikke vores markedsår i år i Italien. Vi missede et i Orte, et i Pella og nu også på Isola San Giulio.

Efter lidt indkøb i øens eneste butik gik vi ned mod bådebroen igen og ventede på rutebåden. Besøget på Isola San Giulio var kort, men også et hyggeligt et af slagsen med de små gader og gamle huse.

Vi sprang på båden, som først skulle en tur til Orta San Giulio inden vi herefter sejlede til Pella. Da vi ankom til Orta San Giulio var der sørme marked på torvet. Hmm, måske skulle vi se bedre efter i beskrivelserne inden vi haster afsted 😉 Pyt, vi havde jo været på Campo dei Fiori i Rom, hvor markedet var meget turistfokuseret. Jeg tvivler på at Orta’s marked vil være mere autentisk ….

Se flere billeder fra øen