Med privat tour-guide i Milano

Naviglio Grande

På feriens næstsidste dag havde vi aftalt at mødes med Charlotte i Milano kl. 8:30, så vi skulle tidligt op, da vi har en god times kørsel til Milano fra Pella, faktisk så tidligt at vi også nåede at få solopgangen over bjergene med.

Morgentrafikken i Milano var ikke særlig slem og kl. 8:27 sharp holdt vi i Via Plana og samlede Charlotte op. Hun havde planlagt en lille rundtur i Milano med lidt anderledes attraktioner. Alle kan jo finde Il Duomo og Galleria Vittorio, men hvorfor ikke opleve det ægte Milano ….

Michellangelos hest og San Siro

Første stop på ruten var ved Michellangelo’s Hest, som står ved ridebanerne i Milano. Michellangelo fik aldrig gjort hesten færdig, men i 1960-70’erne rejste en amerikaner penge til at få gjort projektet færdigt efter mesterens originale tegninger.

Næste stop var San Siro – Milano’s mægtige stadion, vi har jo teenageren med. Et stort bygningsværk, som huser Milano’s to store fodboldhold i Serie A; AC Milan og Inter. Desværre var vi lidt for tidligt på færde til at vi kunne komme ind. Så den gemmer vi til en anden gang hvor Inter spiller og vi kan komme ind og se bold med Sergio og Charlotte. Sergio er jo glødende Inter-fan …

Ambrosius

Man kan jo ikke køre til det hele i Milano, så det var tid til at smide Alfa’en og springe på Metro’en i stedet. Vi kørte ud til indkøbscenteret Bonero og tog Metro’en ind til området omkring Sant’Ambrogio.

Sant'Ambrogio

Sant’Ambrogio er en romansk kirke fra 400-tallet bygget af Ambrosius og meget velbevaret. Kirken er om/tilbygget i 1300-tallet, men stadig en del ting fra den gamle tid. Også de mere markabre slags. Ambrosius’ jordiske rester ligger frit fremme til skue i krypten sammen med resterne af to romerske soldater, hvis kristne tro var årsagen til at Ambrosius byggede kirken.

Det var skønt at besøge en kirke, som ikke var overrendt af turister. Her var der ikke brug for de sædvanlige ”Silenzio” i højtalerne, men man kunne nyde roen.

På vinbar

Varmen var begyndt at melde sin ankomst, så det var tid for at nyde en køligt glas Vino Bianco på en vinbar. Vinbarens koncept gik på vinbar/vinhandel, således man kun nyde et godt glas og måske efterfølgende købe et par flasker med hjem. Genialt. Det kunne vi godt bruge i Danmark, men det er jo selvfølgelig lidt for koldt at nyde et glas vin udenfor det meste af året.

Vinen var forfriskende og samtidig kunne man også opleve italienerne på tæt hold. Hvordan de italienske mænd charmerer pigerne og når frustrationerne bryder ud i lys lue, hvis kortspillet ikke lige arter sig …

Milanos kanaler

Naviglio GrandeEfter pausen på vinbar slendrede vi videre gennem Milanos gader ned mod Canal Grade. Indtil omkring 1950’erne var kanalerne faktisk den primære transportvej. Dengang havde Milano faktisk en af de største handelshavne, selvom der er 150 km til kysten 😉 Kanalerne gik helt op til Lago Maggiore og alt marmor’en til domkirken er faktisk fragtet fra bjergene ved Lago Maggiore til Milano via kanalerne.

I dag er der kun 2 kanaler tilbage efter Autostrada’en har overtaget transporten, men man arbejder på at udvide disse kanaler, så man kan sejle helt ud til Milanos nye messecenter; Fieramilanocity.

Vi gik langs kanalerne ned mod den gamle havn og så også Milanos gamle vaskeplads, som stadig er bevaret. Her vaskede kvinderne tøj indtil 1950’erne.

Østriske toldstationer og frokost

Fra kanalerne gik vi videre ned mod Via Torino gennem en af de østriske toldstationer, som blev bygget dengang det østriske kejserrige havde herredømmet over Lombardiet.

Romoersk toldsted

På Via Torino fandt vi en hyggelig lille cafe inden priserne blev for høje og fik en let frokost i form af lune panini og kølig vino bianco. En lille pause i attraktionerne, hvor vi hyggede med hinanden

Efter frokosten tog vi afsked med Charlotte, som havde givet os en uforglemmelig tur rundt i Milano med mange små historier og anekdoter, som man ikke finder i diverse turistbøger.

Il Duomo og Galleria Vittorio

Klokken var efterhånden blevet 14, så vi gik ned mod domkirkepladsen inden turen gik hjemad mod Lago d’Orta igen. Vi sledrede ad Via Torino og lige inden Piazza Duomo drejede vi den ad Via Spadari for at se madhuset Peck. Et madhus, hvor man kan købe de mest eksklusive madvarer. Priserne var naturligvis skruet helt op, hvor kun den absolutte elite kunne være med, men det var naturligvis sjovt at se for madelskere som os 😉

Mekka'et PECK

Vi gik videre ned mod Piazza Duomo for at finde Galleria Vittorio, som jo er et must-see for alle kvinder med en veludviklet shopping-gen. Butiksarkaden behøver næppe nogen introduktion, men utroligt flot og et imponerende bygningsværk, hvor man skulle holde godt fast i kreditkortet. Gucci, Prada, og alle andre designerbutikker lå side om side. Lidt malplaceret lå der også en McDonalds inde i Galleria Vittoria. Det må helt klart være den McD med den dyreste husleje i verdenen ….

Sidste punkt på turen var Il Duomo, som er italiens største kirke efter Peterskirken. En kæmpe kirke med hele 135 spir beklædt i hvid marmor. Kirken er meget mørk inden i, men måske for at fremhæve de utroligt flotte mosaikker.

Duomo di Milano

Fødderne var ved at være godt slidte, så efter kirken hastede vi ned til Metro’en og tog turen ud til Bonero, hvor Alfa’en ventede på os og vi kunne køre hjem til Pella ved Lago d’Orta.

En god dag med et heftigt program, men også en dag i dejligt selskab med Charlotte. Et internet-kendskab, som har udviklet sig til en ægte venskab ….

Se flere billeder fra Milano