Mel er ikke bare mel

160116-185023-0012

Jeg skulle egentlig bare en smut i madhimlen aka Supermarco for at købe en ny pastamaskine – den gamle var blevet lidt slidt efter 15 års tro tjeneste. Så mens jeg gik rundt i den nye fede Supermarco butik med det største pastamaskine i indkøbsvognen med allermest udstyr iført jakkesæt og lignede en total newbie blev jeg kontaktet af en Supermarco-ansat. Han må have tænkt: han har da vist brug for lidt rådgivning ….

160109-201322-0004Efter at han havde talt mig fra at købe den dyreste maskine med raviolijern og alt tænkeligt udstyr – og ned til en helt standard maskine, dog med motor, kom vi til at snakke om mel.
Jeg startede min pastakarriere med den danske Gluten mel og kom  hurtigt over i noget discount Tipo-00 mel inden vi landene på vores favorit Molino Tipo-00 fra det nu lukkede METRO, som vi har brugt i mange år. Ekspedienten spurgte om ikke jeg havde problemer med hævning under kogning af pasta ? Jow, det havde han naturligvis ret i og de havde naturligvis noget helt specielt pasta mel, som hæver minimalt under kogning.

Det endte naturligvis med at jeg udover pastamaskinen også drog derfra med 10kg pastamel, 10kg pizzamel (for her skal det jo hæve …) og så 3 kg supermel med ekstra meget gluten til noget lækkert brød.

160109-203708-0006

Dagen efter skulle det jo naturligvis testes af og den nye mel er intet mindre end supergod. Den er så fintmalet at den nærmest flyver i luften, så ikke noget med at nyse her 😉 Selve æltning af dejen gik 10x bedre end normalt og dejen samler sig meget bedre med meget mindre spild (små klumper af æg og mel, som er svært at ælte ind i dejen). Første test var med vores favorit Cannelloni og i aften står den på Ravioli.

Jo. Jeg er sgu’ blevet en fan af Supermarcos gode mel og det koster faktisk kun ca. 15kr pr kilo, hvor Il Fonaios mel koster 25kr i den lokale MENY butik og den dyre mel fra Il Fonaio er slet ikke på højde med den billige fra Supermarco.

160116-185010-0011