Nostre Giro – Vicolungo

150715-ferie-i-italien-1927

Onsdag var dagen, hvor vi skulle indlede den sidste etape på vores lille private Giro d’Italia og køre til Milano for at se verdensudstillingen EXPO MILANO 2015. Torino havde været en skøn oplevelse, som har så meget at byde på, så vi er nød til at komme tilbage til kongebyen en anden gang.

Undervejs til Milano kører man forbi det store outlet center Vicolungo, som ligger lige der hvor motorvejene A4 og A26 krydser hinanden. Vicolungo er et kæmpestort outlet center med kendte brands såsom Armani, Calvin Klein, Desigual, Tommy Hilfiger, og mange mange flere, Der er mere end 150 butikker i Vicolungo og helt klart et besøg værd.

150715-ferie-i-italien-1918

Vi besøgte Vicolungo første gang i 2012 og skulle da også lige en tur forbi igen. Jonathan havde jo lidt Euro, der brændte i lommen på ham, jeg skulle have et par sommersko og Inge skulle vist bare lufte shopping genet generelt.

150715-ferie-i-italien-1921Far og søn fandt et par Salomon Speedcross 3 trailløbesko til ca. 25% under billigste pris i DK, og derudover fik jeg også et par italienske Dolomite sko til halv pris. Inge havde ligesom sidste år været en tur i Timberland butikken og gaflet sig et par sandaler og et par efterårssko i læder. Så jo der blev shoppet igennem med gode rabatter til følge. Lige inden vi skulle køre havde hun set på endnu en Armani taske, som hun godt kunne tænke sig. Hun skulle dog ikke opmuntres ret meget før hun piskede hen mod Armani butikken igen 🙂

Generelt er vareudbudet i Vicolungo rigtig godt og på de fleste varer sparer man 20% – 50%, og nogle gange er varer sat endnu mere ned. Mht. tøj skal man huske at det er et italiensk outlet-center og specielt for os høje mænd kan det være svært at finde nogle størrelse, der passer. Jonathan prøvede en XXL jakke i Armani butikken, som stumpede 15 cm på armene. Derhjemme bruger han str. L.

Efter Vicolungo gik turen videre til Milano, så vi kunne blive installeret vores sidste ferielejlighed, ikke så langt fra EXPO. Mere om det senere ….