GO BACK
        TO MENU

        Vi er skam taget ud og rulle med B&O vognen (Brun & Orange) – ja, traditionen tro har vi lånt svorgers ældre camping-vogn og er kørt til Jespershus Feriecenter. Vognen er fra 80’eren og vist den eneste vogn med frynser på forteltet, men hvad gør det ?? Den er sgu’ hyggelig og man er sikker på at komme i kontakt med andre campister, når man har pladsens ældste campingvogn 😉

        Vi er jo erklærede weber-fanatikere og kan naturligvis ikke tage afsted uden vores kæreste eje. Grillhuset må vi dog undvære, men har forsøgt at skabe et godt udekøkken i bedste retro-stil med et gammelt campingbord, som vi har arvet fra Inges forældre. Det er tudsegammelt – jeg kan huske det fra min barndom, hvor vi havde et lignende, så det må mindst være 35-40 år gammelt.

        Frokosten bestod i dag af vores klassiker; Le Bruschette – egentlig en forret, men er der nok kan det fint gå an som en let forret. I mens grill-mesteren lavede familiens bedste forret, hyggede fruen sig med lidt strikkeri.

        Det er jo det fede ved camping er jo, at livet foregår i langsomt tempo og man kan nyde tilværelsen uden at tænke på de hjemlige gøremål.

        Hundene er jo naturligvis også med og forstår at tage det hele med ophøjet ro (hvis altså ikke lige der kommer en anden hund forbi man kan gø ad) …

        2 COMMENTS

        Hej det ser super hyggeligt ud og lækket Umm. Hvor er hun dejlig den “lille” Alba. God ferie.
        Ulla

        Vi må da ha’ et billede af denne fede retrocamper 😉

        Læg en kommentar

        Din email bliver ikke publiceret. Krævede felter er markeret med *