Black tiger rejer

img_0621_500x333

Her til vores aftensmad lavede jeg en af mine – og jeg tror også familiens favoritter – vi fik black tiger rejer…..På den nemme måde-

Man kan både lave dem på grillen over direkte varme eller på komfuret.

Det går i alt sin enkelthed ud på, at man tager en støbejernspande eller støbejernsfad, som kan tåle at komme over direkte varme – og tåle at blive meget varmt. Vi har et dejligt ovalt støbejernsfad fra Eva Trio, som vi også bruger til bl.a. at stege frikadeller på grillen på.

Opvarm panden eller fadet. så det er meget varmt derefter putter du 2 spsk. smør og 2 spsk. olivenolie på og deri brunes kort 2 fed presset hvidløg. Put rejerne i og vend hurtigt til de alle er blevet lyserøde – det går rimeligt hurtigt – og forretten er klar.

Jeg serverer den skønneste dip til – Heinz tomat-ketchup smagt til med sød chilisauce og fintrevet peberrod – kan i øvrigt også anbefales til stort set alt andet mad, hvor man lige synes der skal lidt ekstra til.

Bruscette con i pomodori ed i prosciutto

img_5299

Udover italiensk kogekunst, så er jeg faktisk også ret vild med min Weber grill, og hvorfor ikke kombinere disse to store interesser.

Ofte når vi grill’er skal vi have en hovedret som tager lidt tid, så kan man jo lige så godt bruge tiden til en lækker italiensk forret; Bruscetto. Bruscetto er typisk skiver af flutes eller brød, penslet med olivenolie, ristet og anrettet med hakkede tomater (pomodori) ovenpå.

Read More»

Caruso – og andet godt fra YouTube

Internettet bugner af gode steder, når man i lille triste Danmark ikke kan få nok af  Italien og drømmer sig hen til Støvlelandet.

YouTube er stedet hvis man gerne vil udvide sin horisont udi italiensk populærmusik. Jeg har lavet en playliste på YouTube udelukkende med italiensk musikvideoer og/eller -klip. Se den her:

Read More»

Involtini con salvia e pancetta

farspakker

Her i sommerferien har jeg rigtig tid til at ekselere i køkkenet og fandt inspiration i Hanne Bloch’s nye italienske kogebog, som jeg gav fruen i juni-måned. Fruen samler nemlig på kogebøger og en stor del af dem koncenterer sig om italiensk kogekunst.

Dagens udfordring var Involtini con salvie e pancette, eller på godt jysk: Farspakker med salvie. Det er tale om en slags frikadeller, hvor man former 8 flade bøffer af farsen og på halvdelen lægger ost og salvie. Efterfølgende lægges “låget” på (de restende fire flade bøffer) og hver af de fire sanwich’es pakkes ind i pancetta og snøres med kødsnor.

Read More»

Få L’Italia hjem i stuen

radio-italia

Mens vi går og venter til vores Italiensk for begyndere kursus starter sidst i august kan man altid bruge lidt italiensk i øregangene. CD-sprogkursus har vi prøvet, men det bliver lidt ensformigt at høre de samme sætninger igen og igen.

Hvorfor ikke få Italien hjem i stuen, når italienske radiostationer streamer deres udsendelser på internettet, ligesom danske DR. Mine favoritter er Radio Italia, FM Italia og FM Classic. Specielt FM Italia er underholdende, da de kører med webcam, som næsten altid er online. Så får man også en del af kropssproget med. Klik på nedenstående links og hør/se dem i din favorit medieafspiller:

Eller se en komplet liste på: http://www.listenlive.eu/italy.html