GO BACK
        TO MENU

        Sådan en lørdag skal man jo hygge sammen. Så efter vi havde plantet halvdelen af vores køkkenhave stod den på middagsretten. Italienske retter koster sjældent ret meget, men kræver masser af tid. Igen var bogen “Moderne Mamma” inspirationskilden og mia moglie bella fik fremtryllet en skøn symfoni bestående af Grazie Mirabelli’s Filetto di pollo con salsa di gorgonzola (kyllingebryster i gorgonzola-sauce), Monica Sinvani’s Insalate Tricolori (skøn salat med mozzarella og parmigiana) og Lorenza Porciello’s Funghi Ripieni.

        Svampene skulle egentlig laves på Portobello svampe, men sådanne kunne vi ikke lige støve op, så INge fandt nogle halvstore svampe og udhulede dem lidt. De var utrolig lækre, selvom teenageren vist ikke havde modet til at give sig i kast med det ukendte.

        Når vi nu snakker om det ukendte … så er det førte gang vi skulle prøve kræfter med ansjoser, som skulle i salaten. Ansjoser bliver brugt i ret mange italiensker retter og smagte faktisk ganske godt og gav en rigitg god smag til salaten.

        Filetto di pollo eller på godt jysk; kyllingebrysterne blev flamberet i cognac og stegt på panden, hvor gorgonzola-saucen også blev tilberedt for at få den sidste smag med.

        Alt i alt en super god ret, som smagte fantastisk med en rigitg god Ripasso til 🙂

        0 COMMENTS

        Læg en kommentar

        Din email bliver ikke publiceret. Krævede felter er markeret med *