Pizze italiani

adt-100730-dsc_6989_595x395

Kender I ikke det – hjemmelavede pizza’er bliver enten for tykke i bunden, for bløde i midten af bunden og ender ofte med at være en ren kaloriebombe. Vi har prøvet alt: bagt i ovnen, bagt i Weber’en på pizza-sten og endda også bagt i ovnen på pizza-sten. Men ligemeget hjalp det, vores pizza’er blev aldrig som Marcos på La Luna i Hinnerup – forøvrigt en rigtig skøn italiensk famile restaurant.

Men på vores tur til Ligurien i Påsken fandt Inge nogle italiensk madblade og specielt brødbladet La Cucina della Nonna er rigtig godt med alverdens opskrifter på forskelligt brød, men også Pizza-dej. Det sjove er at italienerne blander ingredienserne omvendt i forhold til os. Altså man laver et mel-bjerg og tilsætter de våde ingredienser indtil konsistensen er som den skal være.

La Ricetta

  • 400g tipo “00” mel
  • 20cl vand
  • 25g gær
  • 4 spsk Olie
  • 1 tsk Salt

Mel og salt blandes og samles i et bjerg på bordet. Gær opløses i vandet, hvorefter olie tilsættes gærblandingen, som tilsættes melblandingen. Dejen æltes indtil bordet er helt rent og dejen slipper fingere. Dejen bliver meget hård – ligesom en pastadej, og skal æltes gennem noget tid – ikke kun i 3 minutter ,-). Dejen skal hæve min. 30 minutter, mens Inges dej hævede i halvanden time.

Dejen rulles ud på bordet. Igen her er værktøjet vigtigt. PÅ vores Rimini-tur i 2007 fandt vi en italiensk kagerulle, som blot er en rundstok på 4-5 cm i tykkelsen. Virker fantastisk – meget nemmere at håndtere.

Ligesom den omvendte fremgangsmåde skal osten også lægges under fyldes !! Altså først tomatsauce, derefter stykker af frisk mozzarella ost, hvorefter det egentlig fyld kommer på. Igen her drejer det sig om at begrænse sig til nogle få ingredienser.

Vores version blev med tynde skiver af italiensk skinke; Prosciutto Crudo, syltede artistokker, og efter bagning på max varme ovenpå en pizzesten i ovnen, serveret med frisk lavet pesto og evt små stykker Parmigiano Reggiano. En super version, som vi sikkert skal have mange gange i fremtiden 🙂

Buon Appettito !