GALLERIES
        GO BACK
        TO MENU

        AndersDahl-151011-184735-0019

        Søndag er familiedag i vores lille travle familie og vi besluttede, at den i dag skulle stå på Ravioli Casalingo. Ravioli har ellers været en svær ting, som vi første gang prøvede i Torria i 2010, hvor det tog hele 3-4 timer. Dengang og senere blev vores ravioli lidt for tykke, så denne gang skulle de helt sikkert være noget tyndere.

        Selve fyldet i vores ravioli kom ud af det blå. Inge ville gerne udfordre sig selv, så denne gang  blev det helt uden opskrift og vi var meget spændte på om det blev godt. Vi indkøbte lidt østershatte, ricotta ost og lidt bredbladet persille. Så måtte vi jo se hvad det kunne blive til.

        AndersDahl-151011-153020-0003

        Mia Moglie gik i gang med fyldet, som bestod af finthakkede svampe, der blev svitset på panden i olivenolie indtil væsken var fordampet, hvorefter hakkede hvidløg blev tilsat dog uden at tage farve. Til sidst tilsatte hun hakkede pinjekerner og hakket persille, som blot blev vendt rundt på panden, inden den blev taget af varmen. Herefter blev prosciuttoen hakket fint i bittesmå tern og tilsat massen sammen med ricotta. Smag til med salt og peber.
        Herefter skal massen hvile, så den sætter sig, gerne en times tid.

        AndersDahl-151011-153904-0007

        Il Padre gik herefter i gang med pastadejen, som er den traditionelle opskrift fra Sølvskeen. Denne gang var Il Filgio ude og spille, så vi nøjes med pasta af to æg. Æg, mel og salt æltes sammen til en fast dej. Tilsæt olivenolie undervejs. Det er ikke noget der er færdig på 5 minutter. Beregn 15 minutter til æltning, så bliver dejen rigtig lækker. Jo det er hårdt at være pastamager 🙂

        Opskrift

        Fyldet:
        200 g svampe
        1 fed hvidløg
        25g ristede pinjekerner
        3 ss hakkede persille
        4 skiver Prosciutto Crudo
        80 g Ricotta
        Salt og Peber
        Pastadejen:
        200 g mel (Tipo-00)
        2 æg
        1 tsk salt
        1 tsk olivenolie

        Ravioli laves ved at man ruller to baner af pastadej ud, som skal være meget tynde. Min pastemaskine har ni trin og jeg valgte trin syv til vores ravioli. Når jeg ruller pastadej ud, ruller jeg dejen igennem tre gange på hver trin og jeg springer i to trin af gangen. Altså trin 1, 3, 5 og 7. På den ene bane lægger man små kugler af fyldet med ca. 8-10 cm mellemrum i to rækker. Herefter placerer man den anden bane pasta over fyldet, husk at give rigeligt med pasta, så det kan dække ned omkring fyldet. Til sidst skæres raviolierne ud, det kan også stanses, hvis man har en fancy ravioli-form.

        AndersDahl-151011-182128-0010

        AndersDahl-151011-182441-0017

        Raviolierne koges ca. 3-4 minutter ved skælvende vand tilsat salt, altså vand der ikke buldre-koger, men koger ved svag varme. Serveres med smeltet smør.

        AndersDahl-151011-183059-0018

        Dagens ret smagte fantastisk og helt sikkert ikke sidste gang vi laver den. Retten er til 2 personer, som hovedret. Er det blot en primi piatti, altså en forret, så passer det fint til fire personer.
        Næste udfordring må helt sikkert være at lave hjemmelavede tortellini 🙂

        0 COMMENTS

        Læg en kommentar

        Din email bliver ikke publiceret. Krævede felter er markeret med *