GALLERIES
        GO BACK
        TO MENU

        Skærtorsdag var en hviledag, hvor vi blev i Torria og var tilskuer til byens påskeforberedelser. Folk myldrede op til byen, så vi skulle da ikke nyde noget af, at forlade vores foretrukne P-plads på kirkepladsen.

        Dagen blev i stedet brugt til hundeture i olivenlunden og om eftermiddag gik jeg i gang med min tomatsauce.

        Heldigvis havde huset en monster pande med høje kanter, så det gik fint. Saucen skal være basis for de næste dages retter i vores lille køkken. Efter at tomatsaucen havde simret i et par timer gik Inge i gang med aftensmaden, som denne dag var en autentiske minestrone suppe lavet på friske grøntsager, borletti bønner og altså ikke noget færdigprodukt. Den smagte intet mindre end fantastisk.

        I løbet af eftermiddag fik vi Jonathan til at smutte med på den lokale bar efter en is, men Torria er jo ikke en turistby, så det var vist lige tidligt nok på sæsonen, så de næste dage må vi hellere jagte et Gelateria.

        ONE COMMENT

        Ja, vores drenge har også haft “lange næser” når de i foråret ville have en is på baren, “man spiser da is i Italien”!! Men det er åbenbart meget sæsonbestemt. I juni måned har Elvira på baren dog bestilt masser af is, for så ankommer i ragazzi danesi 🙂

        Læg en kommentar

        Din email bliver ikke publiceret. Krævede felter er markeret med *