GO BACK
        TO MENU

        Søndag d. 28. marts

        Vi vågnede tidligt omkring 8-9 stykker, der er jo ikke noget med at fise på hamlen, når man har hundene med på ferie. Efter lidt hundeluftning gik vi i provianterings-modus, så turen gik ned af bjerget til Bennet. Nu var det jo blevet lyst, hvor vi opdagede hvor isoleret Torria ligger og omfatter en del bjergkørsel – lidt nervøst heri starten. Bennet var ikke det kæmpe supermarked vi kender fra Rimini, men de har ALT og er til gengæld meget fornuftige med priserne.

        Indkøbsvognen blev fyldt og vi kom kun af med 115 euro. Vi havde skam ikke sparet; bl.a. en kasse øl, den obligatoriske 5 liters rødvin, en stor klump Parmigiano Reggiano og naturligvis en Prosciutto på godt et kilo.

        Resten af dagen gik med at falde til i huset; tømning af bilen (man fylder jo den plads man har) og udforskning af gode hunde lufte ture. Sidst på dagen fandt vi en hurtig bagrute ned til olivenlunden, vores favorit gåtur.

        Alba, vores berner, plejer at få olivenolie ovenpå maden, det giver en dejlig blank pels, men jeg overvejer at droppe olien hernede – hun gnasker en masse nedfaldne oliven i sig, mens vi går.

        Aftensmaden bød på friske originale pølser på vores transportable weber grill med frisk pasta og tomatsovs til. Til dessert kom parmigiano’en på bordet – rigtig god snack til et glas rødvin.

        Et stemningsbillede fra altanen
        0 COMMENTS

        Læg en kommentar

        Din email bliver ikke publiceret. Krævede felter er markeret med *