GO BACK
        TO MENU

        Lørdag d. 3. april

        Lørdag blev en rolig dag, hvor Jonathan skulle lave de sidste matematik-lektier og hvor vi hyggede os herhjemme i Torria, kun afbrudt af en lille indkøbstur til Bennet.

        Jeg fik lokket Inge og hundene med op til byens vaskeplads, som sikkert blev brugt i gamle dage af donne di Torria til tøjvask. Vaskepladsen ligger på byens højeste punkt og er egentlig blot et meget gammelt og smukt vandkar. Heroppe ligger også nogle villaer i en helt anden priskategori. Jaja, her har vi skam også et highend byområde aka Torria Hills.

        Sidst på eftermiddag gik Inge i gang med at lave Saltimbocca alla romana med persille-kartofler til. Tænk, ny rekord; vi spiste allerede kl. 19, modsat de andre dage hvor vi ofte spiser som italienerne mellem 20 og 21.

        0 COMMENTS

        Læg en kommentar

        Din email bliver ikke publiceret. Krævede felter er markeret med *