GO BACK
        TO MENU

        Hvis det er lidt længe siden man har været i Bella Italia og hørt de skønne gloser i radioen kan man naturligvis også få skønne Italien hjem i stuen via internettet.

        Jeg hører italiensk radio dagligt enten via iTunes eller gennem radiostationernes egne hjemmesider. På iTunes kan man finde den populære FM Italia, som udelukkende sender via internettet. Stationen har også en oldies udgave FM Classic. FM Italia e vældig god og har et mix af italienske og europæiske hits, men er lige lovlig meget reklame-finanseret. De har sågar også en iPhone app til streaming af deres musik.

        Radio Italia er en anden radiokanal, som udelukkende spiller italiensk musik. Kanalen sender både via internettet, men også via alm. radio. Vi hørte den bl.a. på vores sidste tur til Ligurien i påsken 2010. Super god radiokanal, som jeg hører hver dag efter anbefaling af min gode veninde; Charlotte i Milano.

        Sole musica italiana er bare skønt, når man står i køkkenet og eksempelvis laver hjemmelavet pasta, men den øvrige familie er vist ikke så vild med min hang til italiensk musik 🙂

        0 COMMENTS

        Læg en kommentar

        Din email bliver ikke publiceret. Krævede felter er markeret med *