Filetto di maiale con funghi e formaggio cremoso
… på godt jysk: svinemørbrad med champignon og flødeost.
Mia moglie havde taget en svinemørbrad op af fryseren og straks gik jeg i gang med at kigge efter alternative opskrifter på diverse italienske madblogs – her hjælper Google Translate en del, hvis man ikke er superskarp til det italienske. Det er faktisk ret svært at finde opskrifter på svinemørbrad på italienske websider – ikke fordi ikke kan lide svinekød i Italien, men efter lidt gennemgang af Sølvskeen fik jeg en åbenbaring; italienerne skærer grisen ud på en anden måde end os danskere, hvor svinemørbraden ikke er en separat del. Men de fleste opskrifter på Filetto di Maiale og Lombo di Maiale minder meget godt på noget, som kan tilberedes med svinemørbrad.
Læs mere
