I efteråret 2019 skulle vi på ferie til vores yndlingsplet Tirisondola. Omkring Trento lige syd for Brenner fik vi en motordefekt i vores gamle BMW og måtte gøre brug af TRYG Vejhjælp. Lang historie kort: Vi blev indlogeret på et hotel, fik først en lånebil efter 2 dage, og italienerne ville ikke reparere vores bil og den endte med at blive sendt til Danmark, det tog så hele 6 uger før vi så vores bil igen – der skulle såmænd bare skiftes et partikelfilter.

I går punkterede vi så med vores nye BMW i Italien og havde brug for TRYG Vejhjælp igen. De lovede straks at sende assistance. Efter 2.5 time ringede de for at følge op – vi havde naturligvis ikke hørt noget fra deres italienske partner. I løbet af aftenen ringede vi ind til TRYG en gang i timen for at holde dem til ilden og først efter 6 timer ringede det italienske redningsfirma til os, men kun for at sige at de først kunne komme næste dag.

Bilen blev hentet i dag kl. 10, kun 19 timer efter vi ringede efter assistance hos TRYG. Vores første tanke, da bilen blev kørt væk: Gad vide hvor mange uger der går inden vi ser den bil igen ?

Sent i går aftes fik vi også overbevist TRYG om at de hellere måtte skaffe en lånebil. I dag kl 11 ringede de så for at følge op. Låne bilen var naturligvis ikke bestilt og TRYG meddelte at det nok blev svært at finde en. En Google søgning viste dog at der var 59 biler ledige i Firenze de næste to uger. Kl 13 i dagen ringende jeg igen til dem – min erfaring har jo vist, at hvis man ikke presser på, så sker der ikke noget. Meldingen fra TRYG var nu at de havde fundet en bil i Firenze lufthavn, så nu er det jo bare med at booke den og bestille en taxa til Firenze – hvor svært kan det være …

TO BE CONTINUED …

Læs fortsættelsen her

Share this story

KOMMENTARER Udvid -
  1. Jamme altså, sikke et cirkus go hvor er det godt du er vedholden, for eller kunne det godt tyde på at det havde trukket ud 😀

TILFØJ EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *