
I Toscana er det blevet efterår, temperaturen er faldet til 20 grader og på Instagram bliver man lige i øjeblikket oversvømmet af billeder, hvor italienerne plukker oliven til den helt store guldmedalje.
Sådan er det også her på Tirisondola, hvor vi i den sidste uge af oktober har været i fuld gang med plukke oliven på de ca. 30 oliventræer vi har her på stedet. Nu lyder 30 oliven træer måske af meget, men det er faktisk en lille produktion, som gav ca. 120kg oliven i år.






I tirsdag oprandt den store dag, hvor vores oliven skulle presses. Vi bruger et presseri i Murlo, som hedder Frantoio Etrusco. Det er en familiedreven virksomhed og har man mere end 100kg oliven, der skal presses så bliver de ikke blandet med andre oliven og man får dermed sin egen olie med hjem.
I vores tilfælde blev det til 17 liter prima olivenolie fra første pres. Vildt fedt at opleve hele cyklussen fra plukning til færdig olie - og den smagte himmelsk.
Vi glæder os allerede til næsten år ....





Share this story